afsteken

Dutch

Etymology

af +‎ steken

Verb

afsteken

1. to depart, take off (from the coast)
2. to let off (cause to flare up)
3. to contrast
4. to pronounce or announce (out loud)

Conjugation

Conjugation of afsteken (strong class 4, separable)

infinitive	afsteken
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	steek af	stak af	afsteek	afstak
2nd person singular	steekt af	stak af	afsteekt	afstak
2nd person sing. (gij)	steekt af	staakt af	afsteekt	afstaakt
3rd person singular	steekt af	stak af	afsteekt	afstak
plural	steken af	staken af	afsteken	afstaken
subjunctive sing.1	steke af	stake af	afsteke	afstake
subjunctive plur.1	steken af	staken af	afsteken	afstaken
imperative sing.	steek af
imperative plur.1	steekt af
participles	afstekend	(hebben) afgestoken
1)Archaic.

Anagrams

• steken af