bekakken
Dutch
Verb
bekakken
- (transitive) to shit on
Conjugation
Conjugation of bekakken (weak, prefixed)
| infinitive | bekakken | |||
|---|---|---|---|---|
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | bekak | bekakte | ||
| 2nd person singular | bekakt | bekakte | ||
| 3rd person singular | bekakt | bekakte | ||
| plural | bekakken | bekakten | ||
| subjunctive sing.1 | bekakke | bekakte | ||
| subjunctive plur.1 | bekakken | bekakten | ||
| imperative sing. | bekak | |||
| imperative plur.1 | bekakt | |||
| participles | bekakkend | (hebben) bekakt | ||
| 1)Archaic. | ||||