blævængur

Icelandic

Blævængur

Etymology

From blær (“breeze”) +‎ vængur (“wing”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈplaiːvaiŋkʏr/

Noun

blævængur m (genitive singular blævængs or blævængjar, nominative plural blævængir)

1. a hand fan, a handheld fan (non-electric)

Declension

declension of blævængur

m-s2	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	blævængur	blævængurinn	blævængir	blævængirnir
accusative	blævæng	blævænginn	blævængi	blævængina
dative	blævæng	blævængnum	blævængjum	blævængjunum
genitive	blævængs / blævængjar	blævængsins / blævængjarins	blævængja	blævængjanna