blotlægge

Danish

Etymology

From blot (“archaic sense: bare”) +‎ lægge (“to lay, place”), a calque of the German bloßlegen. Cognate with Dutch blootleggen.

Pronunciation

• IPA^(key): /blɔtlɛɡə/, [ˈb̥lʌd̥ˌlɛɡ̊ə]

Verb

blotlægge (imperative blotlæg, infinitive at blotlægge, present tense blotlægger, past tense blotlagde, perfect tense er/har blotlagt)

1. expose, lay bare

Synonyms

• afdække
• blotte
• lægge blot

Derived terms

• blotlæggelse
• blotlægning