Home
Random
Watchlist
Uploads
Settings
Log in
brokkelen
Dutch
Verb
brokkelen
to
crumble
Conjugation
Conjugation of
brokkelen
(weak)
infinitive
brokkelen
present tense
past tense
1st person
singular
brokkel
brokkelde
2nd person
singular
brokkelt
brokkelde
3rd person
singular
brokkelt
brokkelde
plural
brokkelen
brokkelden
subjunctive
sing.
1
brokkele
brokkelde
subjunctive
plur.
1
brokkelen
brokkelden
imperative
sing.
brokkel
imperative
plur.
1
brokkelt
participles
brokkelend
(
hebben
)
gebrokkeld
1)
Archaic
.
Derived terms
afbrokkelen
Anagrams
blokkeren
↑Jump back a section
Read in another language
This page is available in 1 language
Bahasa Indonesia
Last modified on 7 March 2013, at 14:55