dømme
Danish edit
Etymology edit
From Old Norse dǿma. Derived from the noun dom (“verdict”).
Pronunciation edit
Verb edit
dømme (imperative døm, infinitive at dømme, present tense dømmer, past tense dømte, perfect tense har dømt)
- (law) convict
- Han er blevet dømt for uagtsomt manddrab.
- He has been convicted of manslaughter.
- Han er blevet dømt for uagtsomt manddrab.
- (law) sentence
- Han er blevet dømt til fængsel på livstid.
- He has been sentenced to lifetime in prison.
- Han er blevet dømt til fængsel på livstid.
- judge; form an opinion on, especially a negative one
- Om jeg var berettiget i mine handlinger, må eftertiden dømmme.
- Whether I was justified in my actions, posterity must judge.
- Hun opfattede, at landsbyboerne dømte hende for hendes påklædning.
- She perceived that the villagers judged her for her attire.
- Om jeg var berettiget i mine handlinger, må eftertiden dømmme.
Norwegian Bokmål edit
Etymology edit
Verb edit
dømme (imperative døm, present tense dømmer, passive dømmes, simple past dømte, past participle dømt, present participle dømmende)
Derived terms edit
References edit
- “dømme” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk edit
Verb edit
dømme (present tense dømmer, past tense dømde or dømte, past participle dømt, present participle dømmande, imperative døm)
- Alternative form of døma