See also: Ener

Danish edit

Etymology 1 edit

From en (one) +‎ -er.

Pronunciation edit

  • IPA(key): /eːnər/, [ˈeːˀnɐ]

Noun edit

ener c (singular definite eneren, plural indefinite enere)

  1. one of a kind, oner (an extraordinary individual)
  2. loner, lone wolf (one who lacks or avoids company)
  3. one (person or thing that is number one in a system, e.g.bus #1)
  4. first decade in a century
  5. rowing boat for one person, e.g. single scull
  6. (games) A die roll of one.
    Du slog en ener!
    You rolled a one!
    • 2009, Pernille Pind, Matematik for Alle - Håndbog i matematikundervisning, Pernille Pind, →ISBN, page 300:
      Sandsynlighederne for en”enten-eller”-hændelse adderes og sandsynlighederne for en”både-og”-hændelse multipliceres. Med den falske terning er sandsynligheden for at slå en ener eller en sekser P(1 eller 6)=31%+29%=60%.
      The probabilities of an ”either-or”-event are added and the probabilities of a ”both”-event are multiplied. With the fake die, the probability of rolling a one or a six P(1 or 6)=31%+29%=60%.
Inflection edit

Etymology 2 edit

See ene (juniper).

Pronunciation edit

  • IPA(key): /eːnər/, [ˈeːnɐ]

Noun edit

ener c

  1. indefinite plural of ene

Dutch edit

Alternative forms edit

Etymology edit

From Middle Dutch ênen.

Pronunciation edit

  • IPA(key): /eː.nər/
  • (file)
  • Hyphenation: ener
  • Rhymes: -eːnər

Article edit

ener

  1. (dated) (archaic) genitive feminine of een; of a.
  2. (dated) (archaic) dative feminine of een; to a, for a.

Inflection edit

Dutch indefinite article
Masculine Feminine Neuter
Nominative een ene een
Genitive eens ener eens
Dative enen ener enen
Accusative enen ene een