ironiker
See also: Ironiker
Swedish edit
Etymology edit
Derived from Latin ironicus. Cognate of German Ironiker.
Noun edit
ironiker c
Declension edit
Declension of ironiker | ||||
---|---|---|---|---|
Singular | Plural | |||
Indefinite | Definite | Indefinite | Definite | |
Nominative | ironiker | ironikern | ironiker | ironikerna |
Genitive | ironikers | ironikerns | ironikers | ironikernas |