lejre

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈlajrə/, [ˈlɑjʁɐ]

Etymology 1

Derived from lejr (“camp”). Compare Swedish lägra, German lagern.

Verb

lejre (past tense lejrede, past participle lejret)

1. to settle (transitive)
2. (reflexive or passive voice) to settle (intransitive)

Conjugation

Inflection of lejre

	present	past
simple	lejrer	lejrede
perfect	har lejret	havde lejret
passive	lejres	lejredes
participle	lejrende	lejret
imperative	lejr	—
infinitive	lejre	—
auxiliary verb	have	—
gerund	lejren	—

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun

lejre c

1. indefinite plural of lejr

Hungarian

Etymology

lej +‎ -re

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈlɛjrɛ]
• Hyphenation: lej‧re

Noun

lejre

1. sublative singular of lej