opperitus
Latin edit
Etymology edit
Perfect passive participle of opperior.
Participle edit
opperītus (feminine opperīta, neuter opperītum); first/second-declension participle
Declension edit
First/second-declension adjective.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
Nominative | opperītus | opperīta | opperītum | opperītī | opperītae | opperīta | |
Genitive | opperītī | opperītae | opperītī | opperītōrum | opperītārum | opperītōrum | |
Dative | opperītō | opperītō | opperītīs | ||||
Accusative | opperītum | opperītam | opperītum | opperītōs | opperītās | opperīta | |
Ablative | opperītō | opperītā | opperītō | opperītīs | |||
Vocative | opperīte | opperīta | opperītum | opperītī | opperītae | opperīta |