pålægge

Danish

Etymology

From på (“on”) +‎ lægge (“to lay”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈpʰʌˌlɛɡ̊ə]

Verb

pålægge (imperative pålæg, infinitive at pålægge, present tense pålægger, past tense pålagde, perfect tense har pålagt)

1. direct, instruct, order
2. enjoin
3. impose
4. (formal, rare) lay on, put on

Synonyms

• (order): påbyde