redimens
Latin
Etymology
Present participle of redimō
Participle
redimēns m, f, and n (genitive redimentis); third declension
Inflection
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case \ Gender | M.F. | N. | MM.FF. | NN. | |
| nominative | redimens | redimens | redimentēs | redimentia | |
| genitive | redimentis | redimentis | redimentium | redimentium | |
| dative | redimentī | redimentī | redimentibus | redimentibus | |
| accusative | redimentem | redimens | redimentēs | redimentia | |
| ablative | redimentī | redimentī | redimentibus | redimentibus | |
| vocative | redimens | redimens | redimentēs | redimentia | |