Estonian edit

Etymology edit

Borrowed from Finnish retki.

Noun edit

retk (genitive retke, partitive retke)

  1. trip, journey

Declension edit

Declension of retk (ÕS type 22i/külm, length gradation)
singular plural
nominative retk retked
accusative nom.
gen. retke
genitive retkede
partitive retke retki
retkesid
illative retke
retkesse
retkedesse
retkisse
inessive retkes retkedes
retkis
elative retkest retkedest
retkist
allative retkele retkedele
retkile
adessive retkel retkedel
retkil
ablative retkelt retkedelt
retkilt
translative retkeks retkedeks
retkiks
terminative retkeni retkedeni
essive retkena retkedena
abessive retketa retkedeta
comitative retkega retkedega