rukken

Dutch

Noun

rukken

1. plural form of ruk

Verb

rukken

1. to jerk
2. (informal) to jerk off

Conjugation

Conjugation of rukken (weak)

infinitive	rukken
	present tense	past tense
1st person singular	ruk	rukte
2nd person singular	rukt	rukte
3rd person singular	rukt	rukte
plural	rukken	rukten
subjunctive sing.1	rukke	rukte
subjunctive plur.1	rukken	rukten
imperative sing.	ruk
imperative plur.1	rukt
participles	rukkend	(hebben) gerukt
1)Archaic.

Anagrams

• kurken