sprække
Danish edit
Pronunciation edit
Etymology 1 edit
Derived from the verb.
Noun edit
sprække c (singular definite sprækken, plural indefinite sprækker)
Inflection edit
Declension of sprække
| common gender |
Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | sprække | sprækken | sprækker | sprækkerne |
| genitive | sprækkes | sprækkens | sprækkers | sprækkernes |
Synonyms edit
- spalte c
Etymology 2 edit
Doublet of springe, generalized from the old past tense Old Danish sprack, Old Norse sprakk (with regular assimilation of final -ng). Compare also Norwegian sprekke and Swedish spricka, spräcka.
Verb edit
sprække (imperative spræk, present sprækker, past sprækkede or sprak, past participle sprækket or sprukket or sprukken or sprukne)
Related terms edit
- sprukken (adjective)