vægher

Old Swedish

Etymology

From Old Norse vegr, Proto-Germanic *wegaz, from Proto-Indo-European *weǵʰ-. Cognate with Latin via.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˌvɛˈɣɛr/
• Rhymes: -ɛr

Noun

vægher m

1. way, road

Declension

  Declension of vægher (strong a-stem)

masculine	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	vægher	væghrin	væghar	væghanir, væghaner
accusative	vægh	væghin	vægha	væghana
dative	væghi, væghe	væghinum, væghenom	væghum, væghom	væghumin, væghomen
genitive	væghs	væghsins	vægha	væghanna

Declension of vægher (u-stem)

	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	vægher	væghrin	væghi(r), -e(r)	væghini(r), -ene(r)
accusative	vægh	væghin	væghi, -e	væghina, -ena
dative	væghi, -e	væghinum, -enom	væghum, -om	væghumin, -omen
genitive	vægha(r)	væghsins	vægha	væghanna

Descendants

• Swedish: väg