veneratus
Latin edit
Etymology edit
Perfect participle of veneror
Participle edit
venerātus (feminine venerāta, neuter venerātum); first/second-declension participle
Declension edit
First/second-declension adjective.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
Nominative | venerātus | venerāta | venerātum | venerātī | venerātae | venerāta | |
Genitive | venerātī | venerātae | venerātī | venerātōrum | venerātārum | venerātōrum | |
Dative | venerātō | venerātō | venerātīs | ||||
Accusative | venerātum | venerātam | venerātum | venerātōs | venerātās | venerāta | |
Ablative | venerātō | venerātā | venerātō | venerātīs | |||
Vocative | venerāte | venerāta | venerātum | venerātī | venerātae | venerāta |