Danish edit

Etymology edit

From Middle Low German beklagen.

Pronunciation edit

Verb edit

beklage (imperative beklag, infinitive at beklage, present tense beklager, past tense beklagede, perfect tense beklaget)

  1. apologize for
    Vi beklager ventetiden.
    We apologize for the delay.
  2. express dissatisfaction about
  3. (reflexive) complain
    Hun beklager sig altid over kagerne.
    She always complains about the cakes.
  4. (transitive, obsolete) express one's sympathy with someone's plight
    • 1947, Giacomo Casanova, translated by Karina Windfeld-Hansen, Erindringer fra Venedig, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Jeg beklagede ham, og jeg vovede ikke at trøste ham ved at sige, at Kærligheden kun er en Bagatel, som dumme Mennesker forgæves forsøger at trøste de forelskede med; ...
      I pitied him, and I did not dare to console him by saying that love is only a trivial thing, which is something stupid people try in vain to use to console those who are in love; ...
    • 1830, Johan Christian Riise, Archiv for historie og geographie, page 139:
      Man gav ham Penge, man beklagede ham, man tilbød sig at tale for ham ved Hoffet, for at han kunde blive benaadet; ...
      Money was given to him, he was pitied, offers were made to speak on his behalf in court, that he might be pardoned; ...
    • 1853, Valdemar Adolph Thisted, Eventyr og fortællinger af Tusind og een nat, page 107:
      Da de derpaa spurgte ham om Aarsagen til hans Fortvivlelse, fortalte han dem, hvad der var mødt ham, og de gode Folk beklagede ham af Hjertet.
      When they then asked him about the cause of his despair, he told them what had met him, and the good people pitied him from their hearts.

Derived terms edit

Further reading edit

Dutch edit

Verb edit

beklage

  1. (dated or formal) singular present subjunctive of beklagen

German edit

Pronunciation edit

  • (file)

Verb edit

beklage

  1. inflection of beklagen:
    1. first-person singular present
    2. singular imperative
    3. first/third-person singular subjunctive I

Norwegian Bokmål edit

Etymology edit

From Middle Low German beklagen.

Verb edit

beklage (imperative beklag, present tense beklager, passive beklages, simple past beklaga or beklaget or beklagde, past participle beklaga or beklaget or beklagd, present participle beklagende)

  1. to feel pity, feel compassion
  2. to apologise for, say grief over something, be (say) sorry
    Du har ingenting å beklage deg over.
    You have nothing to apologise for.

References edit