stæfcræft

Old English

Etymology

From stæf (“letter”) +‎ -cræft (“knowledge, skill”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈstæfˌkræft/

Noun

stæfcræft m

1. (grammar) grammar
   • c. 995, Ælfric, Extracts on Grammar in English

     Stæfcræft is sēo cǣġ þe þāra bōca andġiet onlȳcþ.

     Grammar is the key that unlocks the meaning of books.

2. knowledge of letters, lettering
3. (in the plural) learning, study

Declension

Declension of stæfcræft (strong a-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	stæfcræft	stæfcræftas
accusative	stæfcræft	stæfcræftas
genitive	stæfcræftes	stæfcræfta
dative	stæfcræfte	stæfcræftum

Derived terms

• stæfcræftiga

Descendants

• Middle English: *stafcraft, stef creft