bløþa

See also: bløða

Old Swedish

Etymology

From Old Norse blœða, from Proto-Germanic *blōþijaną.

Verb

blø̄þa

1. to bleed

Conjugation

Conjugation of blø̄þa (weak)

	present			past
infinitive	blø̄þa			—
participle	blø̄þandi, blø̄þande			blø̄dder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	blø̄þir	blø̄þi, blø̄þe	—	blø̄ddi, blø̄dde	blø̄ddi, blø̄dde
þū	blø̄þir	blø̄þi, blø̄þe	blø̄þ	blø̄ddi, blø̄dde	blø̄ddi, blø̄dde
han	blø̄þir	blø̄þi, blø̄þe	—	blø̄ddi, blø̄dde	blø̄ddi, blø̄dde
vīr	blø̄þum, blø̄þom	blø̄þum, blø̄þom	blø̄þum, blø̄þom	blø̄ddum, blø̄ddom	blø̄ddum, blø̄ddom
īr	blø̄þin	blø̄þin	blø̄þin	blø̄ddin	blø̄ddin
þēr	blø̄þa	blø̄þin	—	blø̄ddu, blø̄ddo	blø̄ddin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	blø̄þis	blø̄þis, blø̄þes	—	blø̄ddis, blø̄ddes	blø̄ddis, blø̄ddes
þū	blø̄þis	blø̄þis, blø̄þes	—	blø̄ddis, blø̄ddes	blø̄ddis, blø̄ddes
han	blø̄þis	blø̄þis, blø̄þes	—	blø̄ddis, blø̄ddes	blø̄ddis, blø̄ddes
vīr	blø̄þums, blø̄þoms	blø̄þums, blø̄þoms	—	blø̄ddums, blø̄ddoms	blø̄ddums, blø̄ddoms
īr	blø̄þins	blø̄þins	—	blø̄ddins	blø̄ddins
þēr	blø̄þas	blø̄þins	—	blø̄ddus, blø̄ddos	blø̄ddins

Descendants

• Swedish: blöda