døpa

Old Swedish

Etymology

From Old Norse deypa, from Proto-Germanic *daupijaną.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈdøːˌpa/

Verb

dø̄pa

1. to dip
2. to baptize

Conjugation

Conjugation of dø̄pa (weak)

	present			past
infinitive	dø̄pa			—
participle	dø̄pandi, dø̄pande			dø̄pter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	dø̄pir	dø̄pi, dø̄pe	—	dø̄pti, dø̄pte	dø̄pti, dø̄pte
þū	dø̄pir	dø̄pi, dø̄pe	dø̄p	dø̄pti, dø̄pte	dø̄pti, dø̄pte
han	dø̄pir	dø̄pi, dø̄pe	—	dø̄pti, dø̄pte	dø̄pti, dø̄pte
vīr	dø̄pum, dø̄pom	dø̄pum, dø̄pom	dø̄pum, dø̄pom	dø̄ptum, dø̄ptom	dø̄ptum, dø̄ptom
īr	dø̄pin	dø̄pin	dø̄pin	dø̄ptin	dø̄ptin
þēr	dø̄pa	dø̄pin	—	dø̄ptu, dø̄pto	dø̄ptin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	dø̄pis	dø̄pis, dø̄pes	—	dø̄ptis, dø̄ptes	dø̄ptis, dø̄ptes
þū	dø̄pis	dø̄pis, dø̄pes	—	dø̄ptis, dø̄ptes	dø̄ptis, dø̄ptes
han	dø̄pis	dø̄pis, dø̄pes	—	dø̄ptis, dø̄ptes	dø̄ptis, dø̄ptes
vīr	dø̄pums, dø̄poms	dø̄pums, dø̄poms	—	dø̄ptums, dø̄ptoms	dø̄ptums, dø̄ptoms
īr	dø̄pins	dø̄pins	—	dø̄ptins	dø̄ptins
þēr	dø̄pas	dø̄pins	—	dø̄ptus, dø̄ptos	dø̄ptins

Descendants

• Swedish: döpa