færdes

Danish

Etymology

From Old Norse ferðask, derived from ferð (< færd), from Proto-Germanic *fardiz.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈfaɐ̯d̥əs]

Verb

færdes (past tense færdedes, perfect tense har færdedes)

1. (deponent) to go around, travel

Conjugation

Inflection of færdes

	present	past
simple	færdes	færdedes
perfect	har færdedes	havde færdedes
passive	—	—
participle	-	færdedes
imperative	-	—
infinitive	færdes	—
auxiliary verb	have	—
gerund	færden	—

Derived terms

• færden, færdsel