fornemme
Danish edit
Etymology 1 edit
From Middle Low German vornemen, from Proto-Germanic *franemaną (“to take away”), cognate with German vernehmen.
Pronunciation edit
Verb edit
fornemme (past tense fornemmede, or (archaic) fornam, past participle fornemmet, or (archaic) fornummet)
Conjugation edit
Inflection of fornemme
present | past | |
---|---|---|
simple | fornemmer | fornemmede or (archaic) fornam |
perfect | har fornemmet or (archaic) fornummet | havde fornemmet or (archaic) fornummet |
passive | fornemmes | fornemmedes |
participle | fornemmende | fornemmet or (archaic) fornummet |
imperative | fornem | — |
infinitive | fornemme | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | fornemmen | — |
References edit
Etymology 2 edit
See the etymology of the corresponding lemma form.
Pronunciation edit
Adjective edit
fornemme
Norwegian Bokmål edit
Etymology edit
From Middle Low German vornemen.
Verb edit
fornemme (imperative fornem, present tense fornemmer, passive fornemmes, simple past fornam or fornemma or fornemmet, past participle fornemma or fornemmet or fornummet, present participle fornemmende)
References edit
- “fornemme” in The Bokmål Dictionary.
- “fornemme” in Det Norske Akademis ordbok (NAOB).