See also: Lyde

Danish edit

Etymology 1 edit

From Old Norse lýti f (ugliness), lýti n (flaw), from Proto-Germanic *liutį̄ f (deceit), cognate with Swedish lyte n (defect), Gothic 𐌻𐌹𐌿𐍄𐌴𐌹 f (liutei). Derived from the adjective *leutaz (deceitful), cf. Old Norse ljótr (ugly), Gothic 𐌻𐌹𐌿𐍄𐍃 (liuts, dishonest).

Noun edit

lyde c (singular definite lyden, plural indefinite lyder)

  1. flaw, blemish
Declension edit

Etymology 2 edit

From Old Norse hljóða, cognate with Swedish ljuda. Derived from the from the noun hljóð, hence Danish lyd. The verb had originally a weak conjugation.

Verb edit

lyde (imperative lyd, infinitive at lyde, present tense lyder, past tense lød, perfect tense har lydt)

  1. to sound, to be realized
    • 2014, Suzanne Collins, The Hunger Games 1 - Dødsspillet, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Men når trompeterne lyder, bliver de altid efterfulgt af en anden meddelelse.
      But when the trumpets sound, they are always followed by another message.
    • 2015, Elisabeth Lyneborg, Jeg var der! 21. marts 1945, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Søster Ediths stemme lyder igen.
      Sister Edith's voice sounds once more.
    • 2000, Den lyttende tilskuer: perception af lyd og musik i film, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 183:
      Med Barbara ved klaveret lyder først den evergreenagtige "Take my hand" instrumentalt.
      With Barbara by the piano, the evergreen-esque "Take my hand" sounds, instrumentally.
  2. to sound (some way)
    • 1997, Skrivehåndbogen, Gyldendal Uddannelse, →ISBN, page 298:
      Man skal sikre sig at tekstens stemme lyder som man gerne vil fremstå.
      One must see to it that the voice of the text sounds the way one wishes to appear.
    • 2013, Ida-Marie Rendtorff, Kloden under vand 2 - Atomzonen, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Min stemme lyder fremmed.
      My voice sounds alien.
    • 2014, Ida-Marie Rendtorff, Kloden under vand 3 - Rød jord, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Hans stemme lyder ulden.
      His voice sounds woolen.
Conjugation edit

Etymology 3 edit

From Old Norse hlýða, from Proto-Germanic *hliuþijaną, cognate with Swedish lyda. Derived from Proto-Germanic *hleuþą (hearing), hence Danish lyd (sound). The verb originally had a weak conjugation.

Verb edit

lyde (imperative lyd, infinitive at lyde, present tense lyder, past tense lød, perfect tense har lydt)

  1. (dated) to obey
    • 2016, Peter Tudvad, Manteuffel, Rosinante & Co, →ISBN:
      Forsigtigt prøvede Schüler nu, om hans krop atter lød ham, ...
      Carefully, Schüler now tried if his body again obeyed him,...
    • 1918, Jeppe Aakjær, Samlede Værker (Complete), Library of Alexandria, →ISBN:
      Min Gud, paa Straffens Dag forød ham, hjemsøg med Hævn enhver, der lød ham, borttag din Naade fra ham, ...
      My god, on the day of punishment, destroy him, haunt with revenge everyone who obeyed him, take your grace away from him,...
    • 2014, Martin Jensen, Tømrerens datter, Klim, →ISBN:
      “Og du lyder ham i dette spørgsmål?” Stratford så vredt over bordet. “Han er paven.”
      “And you obey him in this matter?” Stratford angrily looked across the table. “He is the pope.”
    • 2012, Johannes Møllehave, Dødningehjem – De levendes land, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Men folk undrede sig og sagde: „Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?“
      But people wondered and said: „I wonder who he is, since both storm and ocean obey him?“
    • 1840, Historiske fortællinger om islændernes færd hjemme og ude, page 19:
      ... og Omkvædet deri var saaledes: Englands tapre Krigerskarer / skjerme Lovens tro Bevarer; / som en Engels, sendt fra Gud, / lydes, Edelred, dit Bud.
      ... and the refrain of it was as follows: The brave warrior-hosts of England / protect the faithful presever of the law; / like that of an angel, sent from God, / is your command obeyed, Edelred.
Conjugation edit
Synonyms edit

Etymology 4 edit

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun edit

lyde c

  1. indefinite plural of lyd

Middle English edit

Etymology 1 edit

Noun edit

lyde

  1. Alternative form of lede (people)

Etymology 2 edit

Proper noun edit

lyde

  1. Alternative form of Lyde (March)

Norwegian Bokmål edit

Etymology 1 edit

From Danish lyde, from Old Danish lythæ, from Old Norse hljóða (sound).

Verb edit

lyde (imperative lyd, present tense lyder, simple past lydde or lød, past participle lydd or lydt, present participle lydende)

  1. to sound (produce a sound), to be heard

References edit

Etymology 2 edit

From Danish lyde, from Old Norse hlýða (obey).

Verb edit

lyde (imperative lyd, present tense lyder, simple past lydde or lød, past participle lydd or lydt, present participle lydende)

  1. to obey (do as one is told)
Derived terms edit

References edit

Norwegian Nynorsk edit

Verb edit

lyde (present tense lyder, past tense lydde, past participle lydd or lydt, present participle lydande, imperative lyd)

  1. Alternative form of lyda