udlede

Danish

Etymology

From ud (“out”) +‎ lede (“to lead”). Compare Latin dēdūcō.

Pronunciation

• IPA^(key): /uðleːˀðə/, [ˈuðˌleðˀð̩]

Verb

udlede (past tense udledte, past participle udledt)

1. to discharge, release (waste or pollution)
2. to derive, deduce (logically)
   • 1990, Videnskabsfilosofi, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 105:

     […] at lovene for individuelle menneskelige handlinger kan udledes af love der henviser til sociale størrelser, […]

     […] that the laws of individual human acts may be deduced from laws referring to social quantities, […]

   • 2000, Søren Gosvig Olesen, Transcendental historie: overvejelser angående den menneskelige erkendelse, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 56:

     På ganske samme måde som alle cirklens egenskaber kan udledes af cirklens natur.

     In exactly the same way as all the properties of the circle may be deduced from the nature of the circle.

   • 2016, Carl Henrik Koch, Fra reformationen til oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     […] men hvis det andet kunne udledes af det første, […]

     […] but if the second [statement] could be deduced from the first, […]

Conjugation

Inflection of udlede

	present	past
simple	udleder	udledte
perfect	har udledt	havde udledt
passive	udledes	udledtes
participle	udledende	udledt
imperative	udled	—
infinitive	udlede	—
auxiliary verb	have	—
gerund	udleden	—

Derived terms

• udledning