Danish

edit

Etymology

edit

From egen +‎ rådig.

Adjective

edit

egenrådig (neuter egenrådigt, plural and definite singular attributive egenrådige)

  1. headstrong, obstinate, self-willed

Norwegian Bokmål

edit

Etymology

edit

From egen +‎ rådig.

Adjective

edit

egenrådig (indefinite singular egenrådig, definite singular and plural egenrådige)

  1. headstrong, obstinate, self-willed

Alternative forms

edit

References

edit