fængsle

Danish

Etymology

Derived from the noun fængsel (“prison”).

Pronunciation

IPA^(key): [ˈfɛŋslə]

Verb

fængsle (imperative fængsl, infinitive at fængsle, present tense fængsler, past tense fængslede, perfect tense har fængslet)

to imprison (To put in or as if in prison; confine)
to captivate (Attract and hold interest and attention of; charm)

Conjugation

Conjugation of fængsle

	Active	Passive
Infinitive	fængsle	fængsles
Present tense	fængsler	fængsles
Past tense	fængslede	fængsledes
Imperative	fængsl	-
Participle
Present	fængslende
Past	fængslet
Gerund	fængslen

References

“fængsle” in Den Danske Ordbog