kæft

See also: käft

Danish

Etymology

From Old Norse kjaptr. Cognate with Swedish käft, Norwegian kjeft, Icelandic kjaftur, and Faroese kjaftur.

Noun

kæft c (singular definite kæften, plural indefinite kæfter)

1. (vulgar) mouth
   • 1925, Gads danske magasin:

     Han skal katten-kløme byde saadan, at de andre Auktionsgæster hver og jen nok skal holde deres Kæfter lukkede!

     He shall certainly bid so that everyone else attending the auction shall keep their mouths shut!

Declension

Declension of kæft

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kæft	kæften	kæfter	kæfterne
genitive	kæfts	kæftens	kæfters	kæfternes

Derived terms

• holde kæft

Interjection

kæft

1. (informal) Expression of emotion.
   • 2016, Bjarne Dalsgaard Svendsen, Delfinen, Gyldendal A/S, →ISBN:

     To stemmer – Bennys og Mogens' – lød inden i hans hoved: „Kæft, Chris“.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1986, Thøger Birkeholm, Bjarne Reuter, Natten i Safarihulen:

     Da de kunne få vejret igen, hviskede Elmer: -Kæft, lille fætter.

     (please add an English translation of this quotation)