kælling

See also: källing

Danish

Etymology

From Old Norse kerling, from karl (“man”) (cf. the alternative form: kall). Cognate with Norwegian Bokmål kjerring, Norwegian Nynorsk kjerring, Swedish kärring, käring.

Pronunciation

• IPA^(key): /kɛlenɡ/, [ˈkʰɛleŋ]

Noun

kælling c (singular definite kællingen, plural indefinite kællinger)

1. (offensive, vulgar) bitch (a spiteful woman)
2. (archaic) old woman
   • 1905, Knud Rasmussen, Harald Viggo Moltke (greve), Nye mennesker

     Der brændte en lille Lampe derinde; en gammel Kælling laa og sov, hun laa paa sin Ryg, ...

     A little lamp burned in there; an old crone lay sleeping, she lay on her back, ...

   • 1889, Sønderjydske aarbøger:

     Hør du det, du kælling, / du est en gammel kvinde : / hvormange konger i Danmark / drages dig til minde ?

     Now listen, o crone, / you are an old woman: / how many kings of Denmark / do you remember?

Declension

Declension of kælling

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kælling	kællingen	kællinger	kællingerne
genitive	kællings	kællingens	kællingers	kællingernes

Synonyms

• (spiteful woman): strigle