Danish edit

Verb edit

kalden

  1. gerund of kalde
    • 2016, Morten Korch, Lykkens luner, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Søndag efter Søndag, Aar efter Aar, havde Klokkerne ladet deres tunge Slag runge, og med Byens Honoratiores i Spidsen adlød man deres Kalden for at samles under Kirkens høje Hvælvinger.
      Sunday after Sunday, year after year, the bells had let their heavy tolls ring, and with the respectable people of the city in the lead, one obeyed their calling to gather below the high vaults of the church.
    • 2012, Jesper Clemmensen, Flugtrute: Østersøen: Historien om den "usynlige" mur mellem DDR og Danmark under den kolde krig, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Vagtmanden om bord hørte deres kalden. Han fik øje på dem i mørket.
      The watchman on board heard their calling. He spotted them in the dark.
    • 2012, Kim Leine, Profeterne i Evighedsfjorden, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Dette optog er ganske stille, og personerne, det vil sige min moder, synes ikke at høre min kalden, hvor insisterende og gennemtrængende den end må have lydt mellem fjeldene.
      This procession is quite silent, and the persons, that is to say my mother, seems not to have heard my calling, how insistent and pervasive it may have sounded among the mountains.

Dutch edit

Pronunciation edit

  • (file)

Verb edit

kalden

  1. inflection of kallen:
    1. plural past indicative
    2. (dated or formal) plural past subjunctive

Anagrams edit