kirkegænger

Danish

Etymology

From kirke +‎ gænger.

Noun

kirkegænger c (singular definite kirkegængeren, plural indefinite kirkegængere)

1. churchgoer

Declension

Declension of kirkegænger

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kirkegænger	kirkegængeren	kirkegængere	kirkegængerne
genitive	kirkegængers	kirkegængerens	kirkegængeres	kirkegængernes

Further reading

• “kirkegænger” in Den Danske Ordbog