næb

Danish

Etymology

From Old Norse nebbi, from Proto-Germanic *nabją, further unknown.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈnɛb/, [ˈnɛ̝b̥ˀ]

Noun

næb n (singular definite næbet or næbbet, plural indefinite næb)

1. beak, bill

Declension

Declension of næb

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	næb	næbet næbbet	næb	næbene næbbene
genitive	næbs	næbets næbbets	næbs	næbenes næbbenes

Further reading

• “næb” in Den Danske Ordbog