Danish

edit

Etymology

edit

From Middle Low German richtich, cognate with German richtig. Derived from recht (right).

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /ˈrekti/, [ˈʁæɡ̊d̥i]

Adjective

edit

rigtig (neuter rigtigt, plural and definite singular attributive rigtige)

  1. right
  2. proper
  3. correct
  4. true
  5. real

Inflection

edit
Inflection of rigtig
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular rigtig rigtigere rigtigst2
Indefinite neuter singular rigtigt rigtigere rigtigst2
Plural rigtige rigtigere rigtigst2
Definite attributive1 rigtige rigtigere rigtigste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Synonyms

edit

Antonyms

edit

References

edit