rigtig
Danish edit
Etymology edit
From Middle Low German richtich, cognate with German richtig. Derived from recht (“right”).
Pronunciation edit
Adjective edit
rigtig (neuter rigtigt, plural and definite singular attributive rigtige)
Inflection edit
Inflection of rigtig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Indefinte common singular | rigtig | rigtigere | rigtigst2 |
Indefinite neuter singular | rigtigt | rigtigere | rigtigst2 |
Plural | rigtige | rigtigere | rigtigst2 |
Definite attributive1 | rigtige | rigtigere | rigtigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |
Synonyms edit
- (proper): formålstjenlig, hensigtsmæssig
- (correct): korrekt, fejlfri
- (true): sand
- (real): virkelig
Antonyms edit
References edit
- “rigtig” in Den Danske Ordbog