rigtig
Danish
editEtymology
editFrom Middle Low German richtich, cognate with German richtig. Derived from recht (“right”).
Pronunciation
editAdjective
editrigtig (neuter rigtigt, plural and definite singular attributive rigtige)
Inflection
editInflection of rigtig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Indefinte common singular | rigtig | rigtigere | rigtigst2 |
Indefinite neuter singular | rigtigt | rigtigere | rigtigst2 |
Plural | rigtige | rigtigere | rigtigst2 |
Definite attributive1 | rigtige | rigtigere | rigtigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |
Synonyms
edit- (proper): formålstjenlig, hensigtsmæssig
- (correct): korrekt, fejlfri
- (true): sand
- (real): virkelig
Antonyms
editReferences
edit- “rigtig” in Den Danske Ordbog