særkende

Danish

Etymology

sær- +‎ kende

Noun

særkende n (singular definite særkendet, plural indefinite særkender)

1. distinguishing characteristic

Inflection

Declension of særkende

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	særkende	særkendet	særkender	særkenderne
genitive	særkendes	særkendets	særkenders	særkendernes