slægtskab

Danish

Etymology

From slægt +‎ -skab. Cognate of Swedish släktskap.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈslɛɡdˌsɡæˀb/

Noun

slægtskab n (singular definite slægtskabet, plural indefinite slægtskaber)

1. relationship, kinship

Declension

Declension of slægtskab

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	slægtskab	slægtskabet	slægtskaber	slægtskaberne
genitive	slægtskabs	slægtskabets	slægtskabers	slægtskabernes

References

• “slægtskab” in Den Danske Ordbog