spætte

Danish

Etymology

From Old Norse spætr, from Proto-Germanic *spihtaz (“woodpecker”).

Noun

spætte c (singular definite spætten, plural indefinite spætter)

1. woodpecker

Inflection

Declension of spætte

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	spætte	spætten	spætter	spætterne
genitive	spættes	spættens	spætters	spætternes

References

• “spætte” in Den Danske Ordbog