Swedish edit

Etymology edit

Compound of spöke +‎ djur.

Noun edit

spökdjur n

  1. tarsier

Declension edit

Declension of spökdjur 
Singular Plural
Indefinite Definite Indefinite Definite
Nominative spökdjur spökdjuret spökdjur spökdjuren
Genitive spökdjurs spökdjurets spökdjurs spökdjurens

Further reading edit