Dutch edit

Etymology edit

From af +‎ stoffen.

Pronunciation edit

  • IPA(key): /ˈɑfstɔfə(n)/
  • (file)
  • Hyphenation: af‧stof‧fen

Verb edit

afstoffen

  1. (transitive) to dust off, to clean by removing dust
    Ik heb die oude vaas afgestoft.
    I have dusted that old vase.
  2. (transitive, figuratively) to brush up, refresh, rekindle (knowledge)

Inflection edit

Conjugation of afstoffen (weak, separable)
infinitive afstoffen
past singular stofte af
past participle afgestoft
infinitive afstoffen
gerund afstoffen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular stof af stofte af afstof afstofte
2nd person sing. (jij) stoft af stofte af afstoft afstofte
2nd person sing. (u) stoft af stofte af afstoft afstofte
2nd person sing. (gij) stoft af stofte af afstoft afstofte
3rd person singular stoft af stofte af afstoft afstofte
plural stoffen af stoften af afstoffen afstoften
subjunctive sing.1 stoffe af stofte af afstoffe afstofte
subjunctive plur.1 stoffen af stoften af afstoffen afstoften
imperative sing. stof af
imperative plur.1 stoft af
participles afstoffend afgestoft
1) Archaic.

Derived terms edit

Descendants edit

  • Papiamentu: stòf

Anagrams edit