Dutch edit

Etymology edit

From Middle Dutch overbruggen. Equivalent to over- +‎ bruggen.

Pronunciation edit

  • IPA(key): /ˌoː.vərˈbrʏ.ɣə(n)/
  • (file)
  • Hyphenation: over‧brug‧gen
  • Rhymes: -ʏɣən

Verb edit

overbruggen

  1. (transitive) to bridge, to span
  2. (transitive) to connect, to attach
  3. (transitive) to overcome

Inflection edit

Conjugation of overbruggen (weak, prefixed)
infinitive overbruggen
past singular overbrugde
past participle overbrugd
infinitive overbruggen
gerund overbruggen n
present tense past tense
1st person singular overbrug overbrugde
2nd person sing. (jij) overbrugt overbrugde
2nd person sing. (u) overbrugt overbrugde
2nd person sing. (gij) overbrugt overbrugde
3rd person singular overbrugt overbrugde
plural overbruggen overbrugden
subjunctive sing.1 overbrugge overbrugde
subjunctive plur.1 overbruggen overbrugden
imperative sing. overbrug
imperative plur.1 overbrugt
participles overbruggend overbrugd
1) Archaic.

Derived terms edit