fejle
Danish
editEtymology
editFrom Low German feilen, from French faillir.
Pronunciation
editVerb
editfejle (imperative fejl, infinitive at fejle, present tense fejler, past tense fejlede, perfect tense har fejlet)
- to fail
- to err, to be mistaken
- (chiefly in relative, interrogative or negative contexts) to suffer from (a disease)
- Hvad fejler du?
- Jeg fejler ikke noget.
- 2009, Stine Lønbæk, Det Forbandede Hemmelige Liv, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 62:
- ... at fejle næsten hvad som helst andet, end det Stine fejlede.
- (please add an English translation of this quotation)
- 2016, Mads-Peder Winther Søby, Digteren mellem linjerne, BoD – Books on Demand, →ISBN:
- Det må være mærkeligt at være syg og fejle noget, der ikke findes.
- (please add an English translation of this quotation)
Usage notes
editConstructions such as *hun fejler kræft, *de fejler blindtarmsbetændelse are impossible. Lide af, however, may be used thus.