hækill

Icelandic

Etymology

From Old Norse hœkill.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈhaicːɪtl/
• Rhymes: -aiːcɪtl

Noun

hækill m (genitive singular hækils, nominative plural hæklar)

1. hock (of an animal)

Declension

declension of hækill

m-s1	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	hækill	hækillinn	hæklar	hæklarnir
accusative	hækil	hækilinn	hækla	hæklana
dative	hækli	hæklinum	hæklum	hæklunum
genitive	hækils	hækilsins	hækla	hæklanna