indbygger

Danish

Etymology

From an outdated sense, to inhabit, of the verb indbygge.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈenˌb̥yɡ̊ɐ]

Noun

indbygger c (singular definite indbyggeren, plural indefinite indbyggere)

1. inhabitant

Inflection

Declension of indbygger

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	indbygger	indbyggeren	indbyggere	indbyggerne
genitive	indbyggers	indbyggerens	indbyggeres	indbyggernes