Estonian edit

Etymology edit

From Middle Low German karsch.

Adjective edit

karske (genitive karske, partitive karkset, comparative karskem, superlative kõige karskem)

  1. teetotal, not drinking alcohol
  2. pure, virtuous, chaste, fresh

Inflection edit

Declension of karske (ÕS type 1/ohutu, no gradation)
singular plural
nominative karske karsked
accusative nom.
gen. karske
genitive karskete
partitive karsket karskeid
illative karskesse karsketesse
karskeisse
inessive karskes karsketes
karskeis
elative karskest karsketest
karskeist
allative karskele karsketele
karskeile
adessive karskel karsketel
karskeil
ablative karskelt karsketelt
karskeilt
translative karskeks karsketeks
karskeiks
terminative karskeni karsketeni
essive karskena karsketena
abessive karsketa karsketeta
comitative karskega karsketega

Derived terms edit

Norwegian Bokmål edit

Pronunciation edit

  • IPA(key): /ˈkaʂkə/, /ˈkaʁskə/
  • (file)
  • Rhymes: -aʂkə, -aʁskə, -arskə
  • Hyphenation: kars‧ke

Adjective edit

karske

  1. definite singular of karsk
  2. plural of karsk

Anagrams edit