klokkeslæt

Danish

Etymology

From klokke (“bell, hour”) +‎ slæt (“beat”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈkʰl̥ʌɡ̊əˌslɛd̥]

Noun

klokkeslæt n (singular definite klokkeslættet, plural indefinite klokkeslæt)

1. time, hour

Declension

Declension of klokkeslæt

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	klokkeslæt	klokkeslættet	klokkeslæt	klokkeslættene
genitive	klokkeslæts	klokkeslættets	klokkeslæts	klokkeslættenes