slæt

Danish

Etymology

From Old Norse sláttr, from Proto-Germanic *slahtuz.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈslɛd̥]
• Homophone: slet

Noun

slæt n (singular definite slættet, plural indefinite slæt)

1. (obsolete) beat (instrument, bell)
2. harvest of grass or hay

Declension

Declension of slæt

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	slæt	slættet	slæt	slættene
genitive	slæts	slættets	slæts	slættenes

Derived terms

• islæt
• klokkeslæt
• udslæt