kvæning

Old Norse

Etymology

From kvæna +‎ -ing.

Noun

kvæning f

1. marriage, taking a wife.

Declension

  Declension of kvæning (strong ō-stem)

feminine	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kvæning	kvæningin	kvæningar	kvæningarnar
accusative	kvæning	kvæningina	kvæningar	kvæningarnar
dative	kvæningu	kvæningunni	kvæningum	kvæningunum
genitive	kvæningar	kvæningarinnar	kvæninga	kvæninganna

References

• kvæning in A Concise Dictionary of Old Icelandic, G. T. Zoëga, Clarendon Press, 1910, at Internet Archive.