mænsker

Old Swedish

Etymology

From Proto-Germanic *manniskaz.

Adjective

mænsker

1. human

Declension

Declension of mænsker (strong)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mænsker	mænsk	mænskt
accusative	mænskan	mænska	mænskt
dative	mænskum mænskom	mænskri mænskre	mænsku mænsko
genitive	mænsks	mænskrar	mænsks
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mænskir mænsker	mænskar	mænsk
accusative	mænska	mænskar	mænsk
dative	mænskum mænskom	mænskum mænskom	mænskum mænskom
genitive	mænskra mænska	mænskra mænska	mænskra mænska

Declension of mænsker (weak)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	mænski mænske	mænska	mænska
accusative	mænska	mænsku mænsko	mænska
dative	mænska	mænsku mænsko	mænska
genitive	mænska	mænsku mænsko	mænska
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	mænsku mænsko	mænsku mænsko	mænsku mænsko
accusative	mænsku mænsko	mænsku mænsko	mænsku mænsko
dative	mænsku mænsko	mænsku mænsko	mænsku mænsko
genitive	mænsku mænsko	mænsku mænsko	mænsku mænsko

Descendants

• Swedish: mänska