sæghl

Old Swedish

Etymology

From Old Norse segl, from Proto-Germanic *seglą.

Noun

sæghl n

1. sail

Declension

Declension of sæghl (strong a-stem)

neuter	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	sæghl	sæghlit	sæghl	sæghlin
accusative	sæghl	sæghlit	sæghl	sæghlin
dative	sæghli, sæghle	sæghlinu, sæghleno	sæghlum, sæghlom	sæghlumin, sæghlomen
genitive	sæghls	sæghlsins	sæghla	sæghlanna