sammenhæng

Danish

Etymology

Noun from the verb hænge sammen, partly after German Zusammenhang.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsɑmənˌhɛŋˀ]

Noun

sammenhæng c (singular definite sammenhængen, plural indefinite sammenhænge)

1. connection
2. context

Declension

Declension of sammenhæng

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	sammenhæng	sammenhængen	sammenhænge	sammenhængene
genitive	sammenhængs	sammenhængens	sammenhænges	sammenhængenes