udlænding

Danish

Etymology

From udland +‎ -ing, cf. Old Norse útlendingr, Norwegian Bokmål utlending, and Swedish utlänning.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈuðˌlɛnˀeŋ]

Noun

udlænding

1. foreigner

Declension

Declension of udlænding

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	udlænding	udlændingen	udlændinge	udlændingene
genitive	udlændings	udlændingens	udlændinges	udlændingenes